En stille stund
Ofte kan vi have glæde af at give os selv en stille stund, et ophold fra hverdagens travlhed og trummerum.
Vi har i flere år tilbudt en stille stund, aftengudstjenester i Butterup Kirke, torsdage kl. 20 - 20.30.
Her lader vi levende lys oplyse rummet, og der gives plads til stilhed.
Det fortsætter vi med, men vi ændrer formatet lidt. Derfor er der i dette efterår to muligheder for stille stunder; begge aftener er det meditationsgudstjenester.
Som noget nyt, flytter vi i efteråret én af meditationsgudstjenesterne til Tuse Kirke. Det bliver meditationsgudstjenesten, der afholdes torsdag d. 24. november.
Alle er velkomne til at deltage i gudstjenesterne. Det er gratis, og der er ingen tilmelding.
Der vil være kaffe og te i våbenhuset bagefter til dem, der ønsker det.
Vi glæder os til at se dig.