Pilgrimscafé

I pilgrimscaféen indbyder vi nye og gamle pilgrimme til hyggeligt samvær, hvor der er mulighed for at snakke om pilgrimsvandring og emner, der har relation dertil. Vi mødes hver gang i Tuse Kirkehus kl. 18.30-20.00.

Er du interesseret i at høre om pilgrimsvandring, og hvad det indebærer at vandre på caminos i Spanien eller andre af Europas mange pilgrimsruter? Så kan du få svar på dine spørgsmål herom, af erfarne pilgrimme, der selv har vandret pilgrimsruter og kan fortælle om dette helt særlige pilgrimsliv, pilgrimsruterne, overnatninger, samværet og pilgrimsmål.

Har du været på pilgrimsvandring, er du ligeledes meget velkommen til at deltage for at udveksle erfaringer og oplevelser med både deltagere, som overvejer pilgrimsvandring, og andre nye og erfarne pilgrimme.

Det er gratis at deltage – og kom og nyd en kop kaffe samtidig.

Tilmelding

Vi vil gerne vide, om du har lyst til at deltage, så vi kan planlægge en god modtagelse til et hyggeligt samvær. Tilmelding sker på kirkens hjemmeside www.tusekirke.dk senest tirsdagen før kl. 12.00.

Hold øje med de konkrete datoer i kalenderen nedenfor. 

 

   Pilgrimscafé