Tuse Kirke

Kirkens kor og skib stammer fra 1200-tallet. I senmiddelalderen føjedes et våbenhus og et tårn til. Tårnet er yngst og dateres tilbage til de første årtier af 1500-tallet. Et lille kapel vest for kirken menes at være kommet til i første del af 1900-tallet.

I senmiddelalderen er der kommet hvælv til i både koret og skibet, men de menes ikke at være lige gamle. Skibets to fag vurderes at være yngst - fra ca. sidste halvdel af 1400-tallet. 

I forbindelse med hvælvslagning og kalkmaleriudsmykningen af kirken, er skibets vinduer senest blevet tilmuret. Denne ændring (også i koret) har medført en ensidig belysning i kirken med behov for udvidelse af de eksisterende lysåbninger i syd. 

Ved synsforretningen i 1803 har hele kirken kun tre vinduer, som beskrives som værende "aldeles mørke og ubrugbare". Man har derfor indsat nye vinduer i 1805. I forbindelse med restaureringen i 1805 har man også ønsket et vindue i våbenhuset. Dette ønske er dog sandsynligvis først blevet imødekommet på et senere tidspunkt, hvor man har foretaget en større fornyelse af våbenhuset.

Skibets østligste vindue i nord er genåbnet i 1890 efter afdækningen af kalkmalerierne, mens korets og skibets nuværende sydvinduer stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. 

Ved det tidligere omtalte syn i 1803, da kirken skifter ejer, er kirkebygningen i meget ringe forfatning, hvad angår murværk, tømmer og tagbeklædning. To år senere bliver en istandsættelse gennemført, og kirken erklæres herefter for værende i forsvarlig stand. 

Den oprindelige kirke er opført af rå og kløvet kampesten suppleret med lidt frådsten. Det nuværende tagværk er af eg. I våbenhuset findes der et nyere tagværk af fyr, mens tårnet har bevaret det oprindelige tagværk af eg. Kirken står i dag hvidkalket med røde vingetavl fra 1978.

I 1802 blev kirken solgt ved en offentlig auktion til kammerherre Castenskjold ved Hagestedgaard. Ca. 1867 solgtes kirken til baroniet Løvenborg, indtil kirken engang i 1900-tallet blev selvejende. 

Tuse Kirkes kalkmalerier