Butterup Kirke

Kirken består af apsis, kor og skib, der er bygget omkring 1100-tallet. Senere, omkring middelalderen, er der kommet to tilbygninger. Det ene er et våbenhus, og det andet er underdelen til et tårn, der aldrig er blevet fuldført.

I forbindelse med tårnbyggeriet er skibets vestre gavl blevet fjernet. Tårnbyggeriet er imidlertid stoppet ved mellemstokværket. Herefter har man forlænget skibets tag hen over den opførte underdel, og byggeriet er afsluttet med en gavl i vest.  Den nuværende gavl er eftermiddelalderlig og kronet af 11 kamtakker, hvis uensartede højde giver gavlen en asymmetrisk silhouet.

Grundet det aldrig fuldførte tårn benævnes kirken i folkemunde "Den usynlige kirke". 

I 1713-1714 er kirken i så dårlig stand, at den gennemgår en omfattende istandsættelse under ledelse af murermester Lukas Nielsen. Udvendigt murværk bliver repararet, og dele af tagbeklædningen bliver fornyet. Den vigtigste opgave i forbindelse med istandsættelsen er imidlertid genopførelsen af den store gavl, som var faldet ind og havde medført, at hvælv og flere stolestader var blevet ødelagt. 

I 1880´erne bliver seks nuværende spidsbuede vinduer fra Frandsens Jernstøberi indsat af murermester Hans Larsen og stenhugger Andersen.

Som kuriositet kan nævnes, at døbefontens fod er romansk fra omkring år 1175-1225. Den er lavet af granit, mens kummen, der er af gotlandsk kalksten, menes at stamme fra omkring år 1300.

Den romanske kirkebygning er opført af rå og kløvet marksten og enkelte frådsten. Korets tagværk har delvist bevaret sine egespær, og skibets tagværk er af fyr. Kirken har i dag hvidkalkede mure og tage af røde vingetegl fra omkring år 1970. 

Et stråtækket, hvidkalket bindingsværkshus, som er ældre end 1798, udgør det sydvestre hjørne af kirkegården. Her har i en årrække klokkeren og hans familie boet. 

Siden 1567 har Butterup været hovedkirke med Tuse som anneks. I 1726 var kirken under Birkholm, og i slutningen af 1700-tallet kom kirken under baroni Løvenborg, indtil den i 1908 overgik til selveje.