Udmeldelse

Ønsker man, af den ene eller anden grund, at melde sig ud folkekirken, henvender man sig til præsten i det sogn, hvor man bor. Dette kan ske pr. brev eller pr. mail, men det er en god idé, hvis man sammen med udmeldelse også fremsender fødelsdag og adresse.

Herefter registreres man som ikke-medlem, og man kan anmode om en ny attest på www.borger.dk eller hente den på kirkekontoret. Vi udsender ikke automatisk attester mere, kun på begæring.

Det er vigtigt, når man melder sig ud, at man er opmærksom på, at man dermed også fraskriver sig retten til folkekirkens "ydelser". Især i forbindelse med bisættelse eller begravelse kan det være meget svært for de efterladte at forstå. Det er derfor en god ide, at man inden en evt. udmeldelse også taler med sine nærmeste om de konsekvenser, som et sådant valg har, også for dem.

Genindmeldelse
Er man døbt, men senere meldt ud af folkekirken kan man blive genindmeldt ved henvendelse til sognepræsten, hvor man bor.

Er man ikke døbt, men ønsker at blive medlem af folkekirken, skal man døbes først. Dette er så at sige indgangen til kirken. Også i dette tilfælde skal man henvende sig til sin lokale sognepræst.