I Butterup og Tuse Kirker har vi forskellige korprojekter i løbet af året. Koret er ledet af kirke- og korsanger Therese Adorján Ankjær.

I november og december 2019 har vi netop haft Julekor. Det sluttede med adventsgudstjenesten søndag d. 15. december, hvor koret medvirkede med sang og luciaoptog.

Efter nytår er der mulighed for at være med i endnu et par korprojekter, nemlig Fastelavnskor og Påskekor.

Det første korprojekt bliver Fastelavnskoret, der kan være med til fastelavnsgudstjenesten d. 23. februar.

Koret synger tirsdag eftermiddage, og vi øver på Tuse skole. Datoerne er den 14/1, 21/1, 28/1, 4/2, 18/2, og så slutter vi, som sagt, af til fastelavnsgudstjenesten søndag d. 23. februar kl. 10.00 i Tuse Kirke.

Det næste korprojekt, Påskekor, øver ligeledes tirsdage på Tuse skole. Datoerne er: 3/3, 10/3, 17/3, 24/3 og 31/3.
Vi afslutter forløbet med gudstjeneste Palmesøndag, den 5/4 kl. 10.00 i Butterup Kirke, hvor koret optræder

Klik her for at tilmelde dig Fastelavnskoret, der starter den 14. januar 2020.

Klik her for at tilmelde dig Påskekoret, der starter den 3. marts 2020.