Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert Per Egholm - med venner

Dato
Søndag d. 31. oktober 2021, kl. 15:00
Sted
Tuse Byvej 45, Tuse Byvej 45, 4300 Holbæk
Pris
Der er gratis adgang til koncerten.

Den tidligere organist vender tilbage - med venner.

Fra 2004 til 2021 var Per Egholm organist i Tuse og Butterup Kirker.

Nu får vi dog et glædeligt gensyn med Per, da han kommer og spiller en koncert sammen med nogle af de musikere, som menigheden har kunnet glæde sig over gennem alle sytten år.

Per og vores kirkesanger, Therese Adorján Ankjær, har spillet meget sammen gennem årene, og de har ligeledes optrådt med en lang række andre musikere og sangere. Instrumentalisterne har bl.a. været oboister, trompetister og fløjtenister.

Ved denne koncert kan man høre Per på saxofon og Therese, der folder sig ud som cellist - både i trio- og kvartetsammenhæng. I trioen Kokadore spiller de, sammen med Thereses mand, pianisten Jesper Adorján Ankjær. De tre spiller lyrisk, rytmisk musik af bl.a. andre Chick Corea og Piazzolla.

Som kvartet opføres Händel – nemlig tre af arierne fra Händels Neun deutsche Arien. Her medvirker også kirkens nye organist, Sune Brogård, og sopranen Brit-Tone Müllertz. Brit-Tone er en af landets mest efterspurgte Wagnersangerinder. Hun optræder mange steder i Tyskland og har endda sunget i Bayreuth. Selvom Brit-Tone således er vant til at have kæmpe scener og et 100 mands orkester bag sig, så optræder hun også gerne i det intime format – som altså her med Händels sange.

Alle er velkomne. Vi glæder os til at tage imod jer!