Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vin og Viser - En helt almindelig dansker

Dato
Søndag d. 29. januar 2023, kl. 14:00
Sted
Tuse Byvej 47, Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk
Pris
Der er gratis adgang til arrangementet.

Menighedsrådet inviterer igen i år på vin og tapas til tonerne af dejlig musik. Det er nu tredje gang, vi laver sådan et arrangement, så det er ved at blive en tradition. Denne gang skal vi lytte til en række sange af Lasse Jonsson, som han har skrevet i Coronaens skygge, og som blev udgivet i oktober 2021 med titlen En helt almindelig dansker.

“Man skal lære at elske det grå og kedelige, det er det vi lever af”, skriver Johannes Møllehave i en af sine bøger. Og lige præcis dét er ambitionen med disse sange om en helt almindelig danskers luner, humørsvingninger, behov, rutiner, gode og dårlige vaner, strøtanker, lommefilosofier mv. Uden sammenligning i øvrigt, men inspireret af Benny Andersens viser om Svante. Som gennemgående tema er den manglende evne til at perspektivere eget liv og egne kampe op mod de egentlige udfordringer mennesket knokler med. Som eksempel er flere sange om navlepilleri blevet til, mens verden har kæmpet med (og mod) pandemi, præsidenter og poler, der smelter.

Denne søndag får vi sangene i en intim version spillet af en trio bestående af Lasse Jonsson (sang, guitar), Therese Adórjan Ankjær (cello) og Jesper Ankjær (tangenter).

Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne til at deltage. 
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag!